Fotoalbum

Knud havde skrevet en artikel i Fyns Amts Avis d. 13.08.09 om vort 40 års jubilæum og om mødet med P524 Nymfen. Mange mennesker bekræftede, at de havde set artiklen.

Granitterne fik uniform i dagens anledning: T-shirts med påtrykt ROTA og RAN heraldik.

Se til højre! - ret ind! - alle ret! Regnemanden Tonny hersede og eksercerede med os. Påtalte vores slappe og dårlige holding. En regulær overhaling!

Stå rør! - puha - alle var lettede efter Tonny´s hårde linie. Vi slap med skrækken!

Godt ankommet til Bagenkop Kro, serverede krofar fadøl for granitterne.

Den kølige fadøl smittede af på humøret.

Så blev der serveret æggekage med da capo. Rigtigt godt!

Krofar var over os hele tiden. Han får 3 stjerner i Dunlop - øh - Michelin.

Kaptajn Chris Rønholt bød sammen med besætningen ombord på P524 Nymfen velkommen til Rotaranerne og Knud gav skibet en "ship-warming" gave: En nyproduceret kopi af en gammel engelsk marine-lampe i messing, indrettet til fyrfadslys.

Her skimter vi lige navnebrædt og Nymfen´s heraldik.

Foto af den stolte - og spritnye - Nymfen P524, der er indgået i Søværnet i maj 2009.

Chris fortæller om skibets daglige opgaver og rutiner i danske farvande, med søredningstjeneste og overvågning.

Ét vigtigt element ombord er gummibåden, der er udstyret med en 250 HK motor. Gummibåden sættes i vandet fra hækken og tages ind igen samme sted.

Så blev vi vist omkring på Nymfen. Her er kokken igen i sit Es!

En lidt vedmodig kok - han synes at tænke: "Bare vi kunne komme ud at sejle én gang til!

"Please step into my office!" Nymfen er indrettet rigtig godt. Alt synes at kunne fungere perfekt.

Banjerne er holdt i et enkelt, holdbart og praktisk design. Forskellen mellem nu og før er til at ta´og føle på!

Tonny er imponeret over maskinrummet.

Maskinrummet var et udstyrsstykke i mekanik. Hovedmotor og 2 hjælpemotorer. Skibets tophastighed er 27 knob. Noget bedre end Rota´s 18,5 knob.

Hér et kig ind til skibets styremaskine.

Hovedmotoren.

Eltavlerne. Hovedcenteret for de meget flotte og praktiske kabelføringer overalt på skibet.

Ja - de er sjove disse eltavler!

Jamen - er det dog ikke nogle flotte kabelføringer?

Så blev der besvaret spørgsmål helt nede i bunden af skibet.

Chris besvarer spørgsmål på kommandobroen. Heinrich har sejlet hele sit liv og han fik en god snak med Chris.

En imponerende arbejdsplads.

Hér samles vi lige.

Efter rundturen på Nymfen, er der lige tid til at hænge ud, mens dagens begivenhed forberedes - tovværket til tovtrækningen er fundet frem og ligger parat på en trækvogn.

Her får vi lige et bredt smil fra besætningen ombord på Nymfen.

Birthe og hendes mor kom lige forbi for at følge tovtrækningen nede på stranden.

På den anden side af kajen lå de 2 kadet-skibe Thyra og Svanen. Næsten alle kadetter får chancen for at komme ud at sejle med disse prægtige sejlbåde. Det er godt sømandsskab.

Kadetterne var i fuld sving med at pudse apteringen.

Lige et fotoskud ind agter.

Så er vi nede på stranden for at forberede tovtrækningen. Reglerne bliver aftalt: Streg i sandet. 3 totter tang sættes ind i tovet. Hovedkamp og revance-kamp. Derefter slut.

Rotaranerne tabte første kamp. Her er revancekampen i gang - og den vandt Nymfen - men ikke uden kamp til stregen!

Vi slutter lige med et nærbillede fra revance-kampen.

Knud overrækker vinderprisen til besætningen, som Chris modtager. En messingklokke til vægophæng, så skibet har fået en ny ringetone.

Så rulles tovværket sammen igen. Ja, selv tovværket var nyt og lækkert.

Tak for kampen! - der bliver skålet i køligt æblemost, arrangeret af Birthe.

"Familiebillede" af besætningen på Nymfen sammen med Rotaranerne og Birthe. Tak for en dejlig eftermiddag i selskab med besætningen på P524 Nymfen.

Vi sagde farvel til P524 Nymfen og gik på opdagelse rundt om havnen. Vi tog lige en pause og nød en øl.

Vi nød solen.

Her er vi på den gamle - og oprindeligt eneste - mole, hvor vi lå med Rota i 1969.

Hér på dette maleriske sted, trak vi tov med byens fiskere tilbage i 1969 henover havneindløbet. Vi blev alle trukket i havnen!

Det var hér vi gik kajvagt på Rota.

Her ovre fra den gamle kaj, tager P524 Nymfen sig godt ud.

Så er vi tilbage på Christiansminde Hotel, hvor vi lige tager en slapper i haven ud mod Svendborgsund.

Her venter vi nedenfor hotellet på Heinrich med følge.

Så blev det tid til velkomstdrinken - forud for vores 3 retters festmenu. Velkomstdrinken fik vi på terrassen med flot udsyn til Svendborgsund.

Så gik snakken med grin og grimasser.

Festlig stemning på terrassen.

Bag Heinrich kan man lige skimte Svendborgsund.

Vi hygger os.

Så kom alle vist med og Knud sender urolige blikke mod den foretagsomme fotograf.

Så er vi indenfor i restauranten og vi skal til at spise. På bordet stod en underlig opsats, dækket med et rødt fløjlsklæde, der blev afdækket - og som skjulte en model af Daphne, som Erik havde medbragt fra hans lokale marineforening.

Her er modellen af Daphne lidt tættere på.

Hér har vi hele højresiden af festbordet.

Og her er venstresiden af festbordet.

Så var der kaffe og kage på terrassen i den lune sommeraften.

Det var en rigtig hyggelig aften og klokken sneg sig hen imod midnat. Man havde ikke rigtig lyst til at forlade terrassen. Lokalet i kælderen blev droppet.

I stedet for kælderlokalet, blev vi enige om underholdning på ét af værelserne. Her tager Tonny sig til hovedet. Var det Aksel´s trækdyr, som havde skylden?

Aksel fortalte en del helt usandfærdige historier.

Aksel´s unoder efter noder. Vi kunne ikke rigtigt synge med p.g.a. støjniveau´et. Det var jo galt nok med Aksel´s pibelyde. Mærkeligt nok, klagede ingen gæster over støjen.

Søndag morgen spiste vi det store brunch-bord i restauranten. Herefter blev det tid til et økonomimøde på terrassen. Der skulle afregnes indbyrdes. Hjemmesidens drift blev betalt. Opgørelse følger senere under "sidens økonomi".

Så gik turen ned til Svendborg Havn, hvor vi ville se den udbrændte Daphne og de 2 andre bevogtningsfartøjer, der ligger på Ring-Andersen´s skibsværft. Her ses Daphne fra den modsatte kaj. Skibet brændte den 6. august i år og kommer næppe i orden igen.

På Ring-Andersens´s skibsværft ligger 2 bevogtningsfartøjer - vistnok Dryaden og Havfruen - der er solgt til Nigeria. Knud tog et billede af Max i 1969 ombord på Rota. Motivet blev genetableret i 2009 ombord på Dryaden. Lidt sjovt og meget mærkeligt.

Vi måtte forcere tømmerflåder o.m.a. for at komme ombord på de 2 bevogtningsfartøjer, der ligger på Ring-Andersen´s skibsværft. Her er Max på vej over hækken!

Det ser fint ud på billedet, men sandheden er, at der er tæringer overalt på disse 2 både. Men spændende igen at være ombord på et søsterskib til Rota.

Projektøren ser fin ud!

Lige et foto af Daphne fra sin pæneste vinkel. Skibet er udbrændt, men skroget er sikkert o.k. da det har været på værft hos Ring-Andersen.

Så ankom vi til Langelandsfortet, der er omdannet til museum, der strækker sig milevidt ud i landskabet med de originale kanonstillinger. Regnemanden havde været på fortet i 1958 og kunne derfor supplere de oplysninger, der stod skrevet på informationsstanderne. Denne her svend er tysk og kan række 14 km. Ammunitionen bestod af et projektil på knap 50 kg og en sprængladning på 35 kg. Det hele foregik manuelt og besætningen kunne vist skyde 8 gange i minuttet. Tonny kunne fortælle, at der på denne måde konstant kunne være 2 projektiler i luften. Alle indstillinger blev foretaget i bunkeren under jorden, der blev sendt videre op til skytterne. Armene blev lange, når et par mand skulle flytte 8 x 85 kg i minuttet!

U-båden Springeren er et kapitel for sig. I Nato-sammenhænge en lille U-båd, men perfekt i danske farvande. Båden havde en besætning på 24 mand og var bevæbnet med 8 torpedoer. Den kunne dykke ned til 186 meter. U-båden var jo perfekt til de danske farvande, hvor den kunne gemme sig i forskellige lag af mere eller mindre salte lag så vidt jeg husker det. U-båden er bygget i Norge i 1964 og blev taget ud af driften så sent som i 2004. U-båden fremtræder særdeles velholdt ude og inde og kunne sikkert gøres funktionsdygtig igen på kort tid. Ærgerligt, at Søværnet ikke har beholdt U-båden som "kadet-båd", så hele ekspertisen ikke gik tabt, som det nu er tilfældet.

Springeren set fra agter. U-båden er 47 m lang.

Springeren set forfra med sonar-domen ude i snuden.

Her kigger Tonny på maskinen. Sådan en U-båd er suplim ingeniørkunst. Det er en helt fantastisk teknik og det hele ser velholdt og funktionsdygtigt ud.

Her har vi opholdsbanjen ombord på Springeren. Trange forhold med en køje ret ovenpå banjen! Der var 2 mand om hver køje. Denne køje hér må have været lytteposten ombord!

Vore gamle sømandshjerter smeltede totalt, da vi så denne model af P530 Daphne. Modellen er simpelthen gennemført og autentisk i alle detaljer. Samtidigt så vi Koldkrigsmuseet, der i plancheform informerede om både optakten til Koldkrigen efter 2. Verdenskrig og om udviklingen, der førte til murens fald i Berlin. En meget interessant udstilling. Endvidere så vi minestrygeren Askø, der blev bygget - helt i træ - til Søværnet i 1941. MHV 81 er 23,5 m lang. Var under tysk flag under 2. Verdenskrig og blev igen indsat i Søværnet og fungerede siden i marinehjemmeværnet i Odense indtil 1965. Den udgik af tjenesten i 2005.

Lige et sidste kig på modellen af Daphne fra agter. Bemærk flapperne agter, der skulle hjælpe på problemet med hækken, der gik for dybt i vandet. Båden blev bygget efter amerikanske tegninger, men 6 meter kortere. Det viste sig, at være en dårlig idé. Vi trak jo kølvandet efter os i en flere meter dyb rende. Det kostede energi og fart. Vi sluttede rundturen på Langelandsfortet med at se de drabelige jetjagere, den russiske MIG 23 og det svenske Draken fly. Imponerende fly. Men ingen fotos.

Vi sluttede week-end´en hjemme hos Birthe og Ole. Ole serverede frisk fadøl fra det anlæg, som vi forærede ham til hans 60 års fødselsdag og og det kom helt bag på os, at Birthe pludselig serverede røde Langelændere med brød, ketchup og sennup - og det i store mængder, der effektivt satte en stopper for den sult, som vi havde opbygget i løbet af dagen. Ole og Birthe var dagens helte og hermed fritaget for at betale kontingent til hjemmesiden i 2 år. Birthe insisterede også på, at give den kølige æblemost ved tovtrækningen. Alt for galt og fritagelsen for afgift til hjemmesiden er en symbolsk gestus fra Rotaranerne!

Vi napper lige det samme foto igen, men denne gang er Leif med og Knud er fotografen.

Her har vi lige værtsparret Birthe og Ole. Vi råhyggede i haven og det var svært at bryde op, men hjem skulle vi jo alle sammen efter en god og spændende week-end med masser af kammeratskab og gode oplevelser. Tak for en god og spændende week-end kammerater!

Rotaranere! - Det har været en fornøjelse at sejle med jer!

Her på siden viser vi fotos fra begivenhederne i forbindelse med vort 40 års jubilæum, der blev afholdt i Svendborg og Bagenkop. Programmet var delt op i følgende hovedpunkter og med billedreportage herfra:


Lørdag d. 22. august 2009:

Kl. 11 - Ankomst til Christiansminde Hotel i Svendborg.
Kl. 12 - Frokost på Bagenkop Hotel.
Kl. 13 - Rundtur og fremvisning af P524 Nymfen.
Kl. 14 - Tovtrækning med besætningen på Nymfen.
Kl. 15 - Rundtur på Bagenkop Havn.
Kl. 16 - Fritid ved Svendborgsund og omegn.
Kl. 18 - Festmiddag på Christiansminde Hotel.
Kl. 24 - Legendernes tid med musik og fortællinger.

Søndag d. 23. august 2009:

Kl. 08 - Brunch på Christiansminde Hotel
Kl. 10 - Økonomimøde på terrassen.
Kl. 11 - Rundtur på Svendborg Havn med STC´ere.
Kl. 13 - Rundtur på Langelandsfortet.
Kl. 15 - Eftermidddagsøl hos Birthe og Ole


Klik på 1. billede og start diasshow med undertekster