Bådsen´s tur til Sydamerika

613

008

013

045

092

143

121

180

322

325

337

400

439

444

515

587

745

803

876

1009

1049

1106

1125

1155

1161

1167

Gode venner

Hermed en kort skildring fra min tur  med ”Vision of the Seas”, i Brasilien og Argentina, sammen med et meget lille udpluk af mine billeder.

 

Billede nr. oo8: Sådan skal et skibstorv se ud, torvet gik fra dæk 4 og helt op til dæk 10. Arkitekten har hele vejen igennem brugt gedigne materialer som stål, messing, marmor og træ. Læg mærke til, at der næsten ingen lige linier er! Det hele buer, det gik igen i designet i resten af skibet. Gulvbelægningen overalt  er enten marmor eller nye tæpper. Skibet havde lige været på værft.

 

Billede nr: 013: Kunsten om bord er ligeledes udført i gedigne materialer, her er det natursten. Der er kunst overalt, særligt i trappehallerne, hvor der er de flotteste.

 

Billede nr 045.: Her er hun så ”Vision of the Seas”, i havnen i Las Palmas.

 

Billede nr. 092: Pooldækket. Her var der gang i den, fra 10 formiddag til midnat, her badede man, solbadede, slappede af, spiste, drak, dansede, modtog danseundervisning, lavede aerobic, viste sig frem, nød udsigten, mødte og sludrede. Her var der musik, mest levende, om aftenen som regel brasiliansk. Jeg var mest på soldækket, eller dæk 5 - båddækket, her var der mere fred og ro.

 

Billede nr. 121: Soldækket, Her er joggingtrailen, den går hele skibet rundt, 458 m. Jeg tog 11 omgange hver morgen (næsten), det er ca. 5 km. Jeg nød solopgangen, medens jeg gik. Bagefter en tur i poolen, det var dejligt friskt havvand. Soldækket blev også meget brugt ved solnedgangstid, som vist her.

 

Billede nr. 143.: Aftenerne om bord, startede som regel med show i teateret kl.1930. Showene var meget forskellige, det flotteste var et Brasiliansk show.  Dernæst en ”before dinner drink” i Champagne baren. På billedet er jeg sammen med Preben fra Frederiksberg,  der har en fortid  på kontoret i Bornholmstrafikken i Kbh og Køge. Dernæst 3 retters menu i den store restaurant, hvor jeg hver aften spiste sammen med Preben, det var meget hyggeligt. Denne aften var en formel aften, hvor det fine tøj kom frem, dem var der 3 af i de 14 dage vi var om bord, de andre aftener var påklædningen mere uformel.

 

Billede nr. 180.: Jeg var naturligvis også på besøg på kommandoboen. Den var overraskende traditionel opbygget. Safety afdelingen med branddøre, brandmeldere, vandtætte døre etc.  var stadigvæk en del af broen. Jeg havde en forestilling om at safety rummet i så stor et skib med over 1000 kamre, var et specielt rum.

 

Billede nr. 322.: Så er vi i  interessante Salvador do Bahia, Brasiliens gamle hovedstad.  Her er englene mænd, de er fuldt påklædt og går med hat, som det ses på kaklen i den ældste kirke i Brasilien.

 

Billede nr. 325: Katedralen i Salvador do Bahia. Her kan man se den rigdom, der engang prægede hele området. Det var de rige plantage-  og slaveejere der  i 1700 og 1800 tallet tjente kassen på sukker og bomuld. De beklædte kirken med det pureste guld. Så håbede de, at blive bedre modtaget, når de engang skulle forlade denne jord.

 

Billede nr 332: Torvet og slavernes kirke (det er den blå, der er ved at blive restaureret). Slaverne ville jo også i himlen, så de byggede deres egen kirke i deres sparsomme fritid. De ville også have den guldbelagt, men de havde jo ingen penge  at købe for. Men når de havde arbejdet på de riges kirke hele dagen, rystede de deres store afrohår om aftenen, så dryssede guldet ud.

 

Billede nr. 400: Her nyder jeg solopgangen og en af de flotteste indsejlinger i verden, nemlig til skønne, farverige, spændende, dejlige, swingende,  flotte og farlige  Rio De Janeiro.

 

Billede nr. 439: Jeg var rundt i Rio med venner fra skibet. Vi var bl.a. med en ældgammel sporvogn, der var ingen vinduer eller døre. Bemandingen var 3 mand: en fører, en billettør og en sporskifter, der bemandet med en stang, farede ud hver gang vi kom til et sporskifte og skiftede spor.

 

Billede nr. 444:  Rio er kendt for sine mange bystrande, her er vi ved Stranden ved Urca, hvor også svævebanen til Sukkertoppen udgår fra.

 

Billede nr. 515 – 587 – 785 – 803.: Foz De Iguazu. Helt fantastisk. Man skal have stået på en af de lange gangbroer, hvor man står midt i infernoet af vand, for helt at forstå det. Det er ikke kun synet, men buldret af millioner af tons vand, der falder helt op til 80 meter, der gør vandshowet uforglemmeligt.

 

 Billede nr. 876.. Så er vi i Salta , en fin gammel koloniby, højt oppe i Andesbjergene i det nordvestlige Argentina. Her det den flotte gamle guvenørbolig, der er fint vedligeholdt.

 

Billede nr. 1009.: Jeg var på udflugt fra Salta til Cafayate, der er det næststørste vindistrikt i Argentina. Området er præget af eroderede bjerge, som i Grand Canon, USA.

 

Billede nr.1049.: Jeg var også på tur til Salinas Grande, en imponerende saltslette nord for Salta. På vejen kom vi forbi disse imponerende bjerge, der er farvet af det mineral de indeholder: Jern giver røde bjerge, fosfor gule bjerge osv.

 

Billede nr. 1106: Jeg besøgte også indianerbyen Juju, der ligger oppe i bjergene nord for Salta.

 

Billede nr. 1125: Så er vi i fascinerende og  uimodståelige Buenos Aires. Her er det en professionel  hundelufter, jeg har fanget i kameraet.

 

Billede nr. 1155 – 1161 – 1167: Buenos Aires. Så er vi i dokkerne, hvor jeg lå med ”Colorado” fra DFDS, og lastede foderstoffer til Danmark. I dag er pakhusene og kranerne flot istandsat, og der er bygget en flot gangbro over dok nr.3.

 

Slut.

Klik på første foto for stort billede!